Learning by doing
Kompetencer og færdigheder læres og forbedres bedst ved at spejderen gør det, som man ønsker, at spejderen skal lære. Spejderen, som skal lære at slå telt op, lærer det bedre ved selv at slå teltet op end ved kun at iagttage, at det bliver slået op eller ved kun at få instruktioner.
Spejderen skal lære gennem sine egne erfaringer, fejl og succeser, som manstøder på igennem læringsprocessen. Jo mere læringssituationen ligner den situation, hvor det man har lært faktisk skal bruges, jo bedre vil spejderen lære det, fordi spejderen bedre vil kunne forstå, hvorfor det er vigtigt at lære. For eksempel vil det måske virke fjollet at slå et telt op, hvis der ikke skal soves i det, og dermed er der ikke særlig stærk motivation for at huske, hvordan det var, man slog det op.
For at erfaringer bliver til læring hos spejderen, er det som oftest nødvendigt, at spejderen reflekterer over den oplevelse, han eller hun havde. I patruljen kan spejderne snakke om, hvad der skete, og hvad der kunne gøres bedre, og til en anden gang vil de kunne huske, hvad de gjorde rigtigt.
Learning by doing handler altså både om, at man skal prøve tingene af i praksis og om at gøre sig refleksioner over det, man har prøvet. Refleksionerne sker ikke kun efter teltet er slået op men også undervejs i processen.
Patruljesystemet
Patruljesystemet er et af de mest bærende principper for spejderarbejdet. En patrulje består af fem-otte spejdere, som arbejder sammen i en længere periode. Patruljen er et sted, hvor der er tryghed, hvilket gør, at spejderne kan støtte hinanden gennem udfordringer. Den enkelte spejder udvikler sig i patruljen gennem samspillet med andre og i fællesskabet med andre. I kraft af samspillet i patruljen, får spejderne desuden en praktisk mulighed for at lære og forholde sig til, hvordan demokrati fungerer.
I en patrulje har alle forskellige styrker og svagheder, og der er derfor mulighed for at lære fra sig og tage ved lære af de andre i patruljen. Da der er mange forskellige styrker samlet i patruljen, vil den altid kunne klare større udfordringer end kun et enkelt medlem ville kunne.
En patrulje får ofte mulighed for at arbejde selvstændigt, da de kan få ansvaret for at lave dagens program eller planlægge deres egen tur. En del af deres selvstændige arbejde understøttes af, at patruljen har sin egen patruljeleder. Patruljelederen har en central rolle i patruljen, og denne har ansvaret for eksempelvis patruljens sammenhold eller god gennemførsel af aktiviteter. Ansvaret vil variere fra enhed til enhed, og det er op til lederne at støtte patruljelederen i forhold til det ansvar, som han eller hun er blevet tildelt. Patruljelederen lærer at tage lederskab og have ansvaret for andre, og de øvrige medlemmer i patrulje lærer, hvordan det er at blive ledt af en jævnaldrende. Det understøtter dermed tanken om, at børn lærer børn.
Mødet mellem børn og voksne
Spejderarbejde drives af og for børn og unge støttet af voksne. Den voksne leder har to hovedfunktioner: På den ene side skal lederen have tilpas autoritet til at sikre, at arbejdet ikke løber af sporet, og at målene med arbejdet nås, altså at det er spejderarbejde. Dette indebærer, at lederen skal give børnene og de unge del i ansvaret for arbejdet og dermed opfylde princippet om udvikling til selvstændighed. Det er for eksempel lederens ansvar at fastholde patruljesystemet som den bærende arbejdsform. Desuden er man som leder også på lige fod med spejderne. Lederen skal vise tillid til spejderen, så spejderen kan udvikle sig på egne præmisser.
Det er vigtigt, at børn og unge møder voksne, der er deres voksenrolle bevidst, men som også er parat til at deltage på lige fod med spejderne. På den måde skabes fællesskaber, hvor børn og voksne lærer at respektere hinanden, og unge kan se de voksne som rollemodeller for deres arbejde og deres motivation.
Det fremadskridende program
Denne del af Spejdermetoden kræver, at lederen har fokus på, hvad spejderne allerede har været igennem for, at der kan laves aktiviteter, som er mere udfordrende end tidligere. Der tages udgangspunkt i den enkelte spejders udvikling, og derfor skal aktiviteter altid være tilpasset det niveau og alderstrin, som er spejderen er på.
Et fremadskridende program vil især medvirke til, at den enkelte spejder får lyst til at forbedre sig, have ambitioner på egne vegne og opsøge større udfordringer.
Det vil være oplagt altid at huske at tale med spejderne om, hvad de føler, de kan, og hvad de har lyst til at kunne mere af. På den måde sikrer man, at spejderne altid er tilpas udfordrede, og at der ikke arrangeres aktiviteter, som spejderne kan udføre i søvne.
Livet i naturen
Mange beskriver naturen som et sted, hvor de oplever frihed og er i berøring med virkeligheden. En del af denne virkelighedsfølelse opstår ved, at der i naturen skabes stærke sanseoplevelser, da alle sanser stimuleres – måske også sanser, som spejderne ikke bruger til daglig.
Ved at spejderen selv skal forsøge at bo, færdes eller lave mad i naturen, udfordres de på en måde, hvor alle udviklingsområder kommer i spil. Derved bliver naturen et unikt rum, hvor det hele menneske kan udvikles.
I naturen har spejderen mulighed for at møde udfordringer, som de ikke nødvendigvis er vant til fra deres dagligdag. Samarbejde i patruljen og kreativ problemløsning kan være nogle af de kompetencer, som opøves, da man i naturen vil skulle løse opgaver med væsentlig færre hjælpemidler, end spejderne er vant til.
En spejder værner om naturen og yder dermed et lille bidrag til at beskytte miljøet og en bæredygtig udvikling. Dette kræver samtidig et godt kendskab til naturen og forskellige miljømæssige problemstillinger.
Fantasirammer
Fantasirammer betyder, at spejderen bygger en aktivitet op om en historie og skaber et nyt univers. Det kan gøre en opgave sjovere at gå igang med, da det er lettere at skabe en mening med det arbejde, der bliver lavet. Det kan for eksempel være sjovere for børnene at skulle bygge en stridsvogn til romerske krigere end at bygge en A-buk.
Samtidig giver rammerne børnene en mulighed for at udfolde deres fantasi i trygge rammer. Eksempler på dette er Bæverdammen for bæverne og Junglebogen for ulveungerne.
For de unge giver fantasirammer en mulighed for at kunne frigøre sig fra deres vante roller og leve sig ind i en verden, hvor de kan skabe nye relationer til hinanden og de voksne.
Fantasirammer appellerer til børn og unges fantasi og kreativitet, og når spejderen bruger en fantasiramme, kan spejderen lettere formidle et abstrakt mål. Eksempelvis er det et abstrakt mål, at spejderne bliver bedre til at arbejde sammen i en patrulje og til at arbejde selvstændigt. Hvis man giver spejderne en mission om at finde en skjult skat i en verden af pirater, så bliver aktiviteten lettere et skridt på vejen mod, at spejderne når det mere abstrakte mål.
Leg for livet
Legen bruges som en vej til at lære færdigheder og til at styrke fællesskabet. Legen er ofte forbundet med fysisk udfoldelse og social aktivitet, og leg giver mening for alle aldersgrupper.
Indholdet i legen er ikke nødvendigvis afgørende for legens kvalitet, men det vigtige er at leve sig ind i en verden, hvor virkelighedens regler ikke er gældende. Derfor behøver en leg ikke altid have en dybere og synlig mening, og at lege for legens skyld kan øge spejdernes kreativitet og er derfor også med til at udvikle udviklingsområdet intellektuelt.
Legen indebærer en høj grad af socialisering, og der kan skabes udvikling på både et personligt, socialt og kulturelt plan. Den personlige udvikling sker eksempelvis ved, at man får en positiv oplevelse af sin handlekompetence, da legen kræver, at man deltager aktivt. På det sociale plan lærer man at forholde sig til andre mennesker og vil opleve at skulle tilpasse sine egne handlinger i forhold til andre. Det kulturelle handler om at kunne agere inden for og tilpasse sig bestemte regler, for en leg har netop bestemte regler og dermed sin egen kultur, som man skal forholde sig til.
Spejderlov og løfte
SPEJDERLOVEN
En spejder:
- lytter til Guds ord
- er hjælpsom
- respekterer andre
- værner om naturen
- er til at stole på
- tager medansvar
- finder sin egen mening
Spejderloven er oprindeligt skrevet af grundlæggeren af spejderbevægelsen, Baden-Powell. Den er efterfølgende blevet tilpasset lande og spejderkorps.
Spejderloven er målet og idealet for den enkelte spejder, og den kan fungere som en guide til, hvad der forventes af en spejder. Med spejderloven adskiller spejderarbejdet sig fra andre fritidsaktiviteter, fordi man som spejder tager aktivt stilling til, at man vil forandre verden og gøre den til et bedre sted. Her kan spejderloven være med til at sætte ord på, hvordan man rent faktisk vil gøre det.
Spejderlederen kan være med til at sørge for, at den enkelte spejder får mulighed for at reflektere over og tage stilling til indholdet i spejderloven. Hvad betyder det at tage et medansvar? Og hvorfor er det vigtigt at finde sin egen mening? Det er oplagt at lave et løb, hvor spejderne gennem forskellige opgaver kan forholde sig til loven.
SPEJDERLØFTET
“Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre.”
Når spejderen aflægger spejderløftet, lover han eller hun at gøre sit bedste for at leve op til spejderloven, både i og uden for spejderarbejdet. Det er frivilligt, om man ønsker at aflægge løftet, og det er op til lederne at sørge for, at spejderen forstår indholdet i spejderloven og spejderløftet og samtidig give spejderne mulighed for at aflægge løftet.